|
Småbiotoper Udtrykket småbiotop anvendes om et lille levested for vilde dyr og planter i agerlandet. Småbiotoper er områder uden for omdrift med et flerårigt og relativt stabilt samfund af dyr og planter. Tilsammen og i kombination med større naturområder udgør småbiotoperne en mosaik af levesteder og "trædesten" i det ellers ensartede agerland. Disse trædesten fungerer spredningsbiologisk ligesom øer i havet: jo mindre afstand, jo lettere har organismerne ved at sprede sig og overleve i agerlandet. Bevarelse Småbiotoperne er oftest så små, at de ikke er omfattet af naturbeskyttelsesloven, og mange småbiotoper er forsvundet under effektiviseringen af landbrugsdriften. Denne udvikling er tilsyneladende ved at vende med den stigende interesse for plantning af tre-rækkede læhegn, etablering af vandhuller, anlæggelse af vildtremiser o.s.v. Småbiotopernes bevarelse og naturindhold er kun i ringe grad reguleret af lovgivningen, men er i høj grad bestemt af den enkelte lodsejers ønsker og muligheder. Naturindhold De fleste småbiotoper er bevokset med træer og buske og forøger dermed stærkt livsmuligheder for især fuglene i det åbne land. Småbiotoperne danner sammen med levende hegn, grøfter, vandløb, skrænter, vejrabatter m.v. en finmasket grøn infrastruktur, som er med til at sikre indholdet og spredningen af vilde dyr og planter i landskabet. Et landskab med et godt og veludviklet net af spredningsveje kan indeholde mange flere arter og individer end et mere ensartet landskab. Spredningsvejene nedsætter risikoen for isolation og indavl i små bestande, og arter vil ligeledes hurtigt kunne genindvandre, hvis de udslettes af en lokal katastrofe som afbrænding, sygdom, sprøjtning eller hård frost.  Flora
Småbiotoperne er voksesteder for en lang række lyskrævende vedplanter, som ellers er karakteristiske for skovbryn, f.eks. alm. hyld, benved, hvidtjørn og fuglekirsebær, men også egentlige skovtræer som eg og elm er almindelige. I småbiotoper, der er påvirket af gødskning, vil urtefloraen være præget af få, næringsbegunstigede arter som stor nælde og alm. kvik. Men hvor småbiotoperne er fri for næringstilførsel og lysåbne, rummer de en meget varieret flora. Mere end 300 arter af blomsterplanter findes i småbiotoper, svarende til 1/6 af alle hjemmehørende, danske blomster-planter. Der vil dog normalt være tale om relativt almindelige arter. Fauna Småbiotoperne har en lang række funktioner til gavn for dyrelivet. De fungerer som redeplads, skjul, fødesøgningsområde, overvintringssted, sang- og udkigspost, ledelinie og spredningskorridor. Haren er en art, som er knyttet til det åbne land, men den er afhængig af småbiotoper og hegn som skjul og redeplads, og til fødesøgning i vinterperioden. Jagtudbyttet af harer er gået tilbage. Hovedårsagerne synes at være stigende markstørrelser og dermed større afstande mellem hegn og andre småbiotoper. Rådyr udnytter især småbiotoper som dækning i forbindelse med fødesøgning på markerne.  Blandt fuglene er agerhønen et godt eksempel på en art, der er helt afhængig af småbiotoper, skel og hegn, hvor den har sin rede i vissent græs.
Agerhønen lever året rundt indenfor et ret begrænset område, hvor den skal finde skjul og føde for både voksne og kyllinger. Agerhønsekyllingerne lever af insekter, de voksne fugle af frø. Variation og udbud af disse fødeemner er størst omkring levende hegn og andre småbiotoper. Den store tilbagegang i disse små naturområder i agerlandet kombineret med den udbredte anvendelse af insekt- og ukrudtsbekæmpelsesmidler er formodentlig de væsentligste årsager til, at agerhønen er gået voldsomt tilbage i antal. Denne udvikling er heldigvis vendt de seneste år – uden at der kan gives en éntydig forklaring. De nævnte dyregrupper er afhængige i deres fødesøgning og spredning af, at der ikke er for langt fra ét dige/hegn til det næste. | 
